Ålebestand i fortsat tilbagegang







Ålebestand i fortsat tilbagegang

31-01-2012
Af: Jimmy Pajbjerg

Der kommer regelmæssigt historier i medierne om, at fiskere har fanget mange ål i deres ruser, og at det må være udtryk for, at ålebestanden er i fremgang og har det godt. Desværre forholder det sig stik modsat.


 


Det konkluderer en arbejdsgruppe, som hvert år udarbejder rapport over ålebestandens situation i Europa. Arbejdsgruppens medlemmer var i 2011 forskere og forvaltere fra 17 forskellige lande, som dækker kystområder og vandsystemer fra Norge i nord til Nordafrika i syd.  


 



I den rapport gruppen udarbejder konkluderes det, at tilgangen af yngel (glasål) til europæiske floder og vandløb fortsætter med at falde, og at bestanden befinder sig på det laveste niveau, der hidtil er observeret. Mængden af glasål, der ankommer til kysterne, udgør i dag mellem én og fem procent af det niveau, som fandtes i perioden fra 1960 til 1979. (Rapport WGEEL 2011). 


De steder i Europa, hvor mængden af glasål er størst, er Atlanterhavskysten i Sydeuropa. Her er mængden af yngel fem procent af det tidligere niveau. Det er glasålenes kerneområde, og det er her fiskeriet efter glasål foregår (Portugal, Spanien, Frankrig og England). Glasålene herfra sælges til åledambrug, udsætninger på frivand samt til restauranter.




I Belgien, Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge er mængden af glasål reduceret til én procent af det niveau, som fandtes i perioden fra 1960 til 1979.


I de sidstnævnte lande er det mere almindeligt at undersøge mængden af små-ål, der er vandret ind i vandløb frem for glasål. Mængden af små-ål viser et noget mindre fald, og det nuværende niveau er på 10 procent af det niveau, som fandtes i perioden fra 1960 til 1979. På danske målestationer ved Kolding Å (Harteværket) og VesterVedsted Bæk så vi i 2010 kun godt to procent af den åleyngel, som var almindelig i årene før eller omkring 1980’erne.


På spørgsmålet om hvornår vi vil se en positiv ændring i tilgangen af glasål konkluderer rapporten, at selv om der er iværksat forvaltningsplaner i alle lande, vil det formentlig tage adskillige år eller årtier, før en ændring i rekrutteringen af glasål vil være målbar. Det skyldes en antagelse om, at mængden af blankål, der kommer til gydeområderne i Sargassohavet, fortsat falder selv om der er indført begrænsninger i fiskeriet og øget udsætning af yngel blandt mange tiltag.


De ål vi får i rusene i dag stammer fra glasålindtræk fra for 10 til 20 år siden, hvor mængden af glasål var væsentlig større, end den er i dag.



Kilde: DTU, Aqua

 

Om os | Site Map | Sikkerheds politik | Kontakt os | ©2004 Lystfiskeri.dk