Benyt waders. Klassisk kystplads med chance for store ørreder. Der kan fiskes hele pynten rundt. Bunden er med sten, blæretang og huller. Lange kast med store kystwoblere kan være effektivt samt lange kast med gennemløber. Sent aften, nat og tidlig morgen er ørrederne dog at finde noget tættere mod land. Vær forsigtig ved vadning. Der er dybe huller enkelte steder. Ved lidt hård pålandsvind (vind fra øst) bliver vandet uklart og store dønninger forekommer.
Pomlenakke, Falster
Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
Lokalrapportør :John Testroote
Ad motorvej E47/E55. I afkørsel 43 drejes af og køres ad vej 293 mod Stubbekøbing. I Stubbekøbing køres til højre ad vej 271 mod Nykøbing F. Efter ca. 6 km drejes til venstre ved Falkerslev og der køres til Særslev. Herfra videre til Horbelev. I Horbelev fortsættes mod Bønnet og Hesnæs. Lige før Hesnæs drejes til højre mod Skjoltrup. Kør ca. 1300 meter og Pomlenakke ligger på venstre hånd. Parker ved restaurationen/huset og der er adgang til stranden via trappe (30 meter).
Reporter : John Testroote
E-mail : JTfisker@e-mail.dk
Jeg er født i 1952 dyrker kystfiskeri primært vadefiskeri efter havørred.