Salene Bugt

Dette er nok et af af mest kendte fiskepladser på Bornholm. Bugten består af et stort fladt undersøisk rev. Der kan vades på revet, men vær meget forsigtig. Revet har mange huller og selve revet ender brat, og her er meget dybt. Brug gerne vadestav og fisk ikke alene. Der kan eventuelt også fiskes fra kysten, hvorfra der ved spinnefiskeri kan nås ud over 2-2,5 meter vand. Der er dybest i højre side af bugten tæt ved spidsen. Her kan man nå ud over 4 meter vand. Vær opmærksom på fredning ved udløbet af Bobbeå, der udløber i midten af bugten. I perioden 16/9 – 15/1 må der ikke fiskes i en zone på 500 meter til hver side af udløbet.   

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Fra Gudhjem køres nordpå mod Tejn/Allinge. Lige efter bygrænsen kommer et stort blødt sving mod venstre med skov på venstre side. Herefter et lige stykke på ca. 1 km. Så drejer vejen i et blødt sving til højre - lige når vejen retter sig ud efter dette sving drejes til højre ad Bobbevej. Kør ned ad Bobbevej. Når vejen efter 300 meter deler sig holdes til venstre. Der parkeres for enden meget tæt ved kysten. Og du er midt i Salene Bugten. Dette er nok den nemmeste vej til Salene Bugt. Hvis du vil fiske i den nordlige del af bugten (mod venstre) er det nemmere at fortsætte med rundt i svinget i stedet for at dreje ned ad Bobbevej. Kør ca. 1 km til til vejen drejer blødt mod venstre og parker ved Storefos. Følg stien mod kysten og gå ned ad trapperne.
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.