Flot ørred strækning med dybt vand tæt på land. Tang, ålegræs, sten og sandbund blandet lige tilpas! Udsigt til Skarø og øhavet med færgetrafikken. Det meste af stykket kan sagtens fiskes uden vaders. Chance for torsk og hornfisk. Der er fuglereservat på noget af strækningen. Tag hensyn! Det er skiltet.
Vornæs
Yderligere info
Fangstrapporter
Ingen indlæg fundet
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Finn Hellsekov Andersen
Kør på hovedvej 9 til Bregning på Tåsinge drej væk fra hovedvejen i lyskrydset ved Bregninge Kro (Mod rundflyvning). Forsæt forbi vejen ned til flyvepladsen. Ca. 1 km længere fremme deler vejen sig til to. Følg den mod højre (Vornæs Skovvej). Forsæt om i skoven. En lille km omme kommer der en skov/grusvej på højre hånd. Nede for enden af denne er der en lille vendeplads. Parker her og begynd fiskeriet ved at gå mod venstre. Fra det første sømærke begynder dybden at komme og fra spidsen kan vaderne nogen gange føles lidt overflødige. Respekter privat ejendomsret længere omme og fuglereservatet.
Reporter : Finn Hellsekov Andersen
E-mail : Godset@boelsmose.dk
Hej med jer.Jeg hedder Finn Helleskov Andersen og fisker fra kysten fortrinsvis efter havørred. Det meste fiskeri foregår på Sydfyn med spinnestang og blink. Dog fumler jeg lidt med fluestangen også. Jeg tror man kan kalde mig godtvejrs fisker da jeg også gerne vil kunne hygge mig og nyde naturen. Det er derfor sjældent jeg er ude i orkan og slagregn men det sker dog. Jeg er 1-2 gange om året i en af de jyske å er. To gange om året er jeg på Bornholm her fisker jeg også fra kysten.Desuden er jeg medlem af Svendborg Sportsfisker forening og har derigennem adgang til bla. Stokkebækken. Uanset hvor jeg fisker kan jeg godt lide at følges med andre men under selve fiskeriet vil jeg helst gå lidt for mig selv så går jeg og "lure" lidt om jeg kan få fornemmelsen: "her er fisk".Jeg håber vi høres ved ellers ses vi derude.Knæk og brækFinn