Fra parkeringspladsen ved molen er der kun få meter til vandet. Stykket går fra molen og til højre (nordpå) til Esphoved. Ved vadefiskeri kan der ved spinnefiskeri omkring spidsen (Egehoved) nås ud til skrænterne ved sejlrenden (over mod Borre knob på den anden side af vandet). På det lange stykke op mod Esphoved varierer bundforholdende men er typisk havørredvand med blandet sand, muslingebanker, pletter med tangområder og sten. Vadefiskeri anbefales da det bedste fiskeri opnåes ved at vade ud på grusbanker og fiske derfra ud over områder med grus,store sten og områder med tangbælter.
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Kør ad vej 451 (Horsens-Odder). Hvis du kommer fra Horsens drejes af mod Søvind og kør til Sondrup hvor der er skilte mod Alrø. Hvis du kommer fra Odder drejes fra mod Falling. Kør ad Alrøvej (der er skilte fra Falling til Alrø). Ved Alrø fortsættes over dæmningen. Fortsæt ad Alrøvej (alle veje på øen hedder stort set Alrøvej - der er jo ikke så mange veje!) Men fortsæt ligeud til sydspidsen af øen. For enden af vejen kan der parkeres på fin parkeringsplads (ved molen)
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.