Bøgeskov, Stevns

Vadefiskeri. Fisk til venstre for havnen (mod nord). Start ved den første høfde idet der er nogle små badekar som meget ofte rummer fisk og fisk dig så mod venstre forbi høfderne. Ud for den sidste høfde ligger der en stor sten som kan rumme store fisk. Bunden er meget varieret med strækninger af ålegræs, stenrev og muslingebanker. Fisk hele stykket her af i vifteform. God fiskeplads til fluefiskeri – også tørflue i stille vind. Ellers har du så den store bugt til venstre hvor du fisker ud over ålegræs og meget fræk bund.  Sydlige vinde er normalt bedst. Vind fra nord giver som regel drivende ålegræs og grumset vand. Brug gerne et par timer på pladsen. Hvis du går fra havnen og til højre ca. 400 meter starter klinten. Herfra og ca. 1,5 km ned til Kulstirenden er også et godt fiskeri efter havørred. 

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Ad E47 (København-Rødby). I afkørsel 33 drejes af mod Køge. Kør til Køge og i Køge fortsættes til højre og køres ad vej 261 mod St. Heddinge. Fortsæt gennem Strøby Egede Strøby og Klippinge. Ca. 3 km efter Klippinge drejes til venstre mod Råby/Holtug. Kør til Holtug og gennem centrum indtil kirken hvor der drejes til højre mod bøgeskoven. Fortsæt ca. 2 km til bøgeskoven ad snoet smal vej. Kør ca. 100 meter forbi den lille havn og parker på græsset ved restauranten lige før skoven. Her fra spadseres langs stranden til venstre ca. 50 meter til første høfde.
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.