Bredballestrand

Bredballe strand er ikke det mest overfiskede sted i Vejle på trods af, at det egentlig er en udmærket fiskeplads efter både havørred og de flade, hvis man er til medefiskeri. Bunden er meget afvekslende med muslinger, blæretang og sandbund. Højtgående agn har jeg de bedste erfaringer med både personligt og andenhånds. Woblere er min foretrukne agn forår og efterår, men i de lune sommeraftener samt nætter hælder jeg til helt sorte muddlerfluer, enten på fluestangen eller bobleflåddet, når fiskene plasker i overfladen uden for kastevidde af fluekæppen.

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Anders Pedersen
Bredballe Strand er lidt svær at komme ned til da villaerne praktisk talt ligger hele vejen langs med kysten. Ved Vejle Havn kører man mod nord til det første lyskryds og drejer så til højre. Og efter ca. 50 meter drejer man til venstre og der kommer man lige ud til strandvejen. Kør ud af strandvejen forbi Rødkilde Gymnasium og følg vejen til den ender ved bådklubben. Der er der en parkeringsplads der ligger 25 meter fra stranden. Herefter går man til højre, og der ligger lokaliteten. Tag jer ikke af, at beboerne måske kigger lidt, da nogle måske tror de ejer strandretten fordi de bor i deres villaer ned til vandet. Det er statens ejendom så du/i har ret til at færdes der!
Reporter : Anders Pedersen
E-mail : an_pedersen@hotmail.com
Fisker især fra kysten omkring Århus/Djursland.Jeg er gammel spinnefisker men er på det seneste blevet grebet af fluefiskeriet.