Fredsskov

Lille ydmyg fynsk havørred plads der har været lidt overset. Men de sidste år er blevet mere besøgt. Lille skov med skrænt der giver læ og “fladt” vand ved vesten vind. Lige neden for stien er der dybest – man kan vade ud på første revle, som her ikke er langt ude, for så at vade til begge sider på denne. Til venstre er der et badekar der er netop så dybt, at man ikke kan bunde i vaders. Men der ligger en stor flad sten på stranden, og lige før den kan man komme ud på revlen. Den kan følges langt skråt udefter mod Lundeborg. Der kan så fiskes både ind i badekaret og udefter. Mod højre er der et ret langt stykke med fin mulighed for vadefiskeri. Faktisk lige til skoven slutter. Det er behageligt vadeterræn. Lige ud for stien er det ikke absolut nødvendigt med vaders specielt ved højvande.

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Finn Hellsekov Andersen
Fra Lundeborg køres mod syd (retning Svendborg). Lige efter Knarreborg mølle camping drejes til venstre ad Fredskovvej. 200 meter fremme drejer vejen lidt til højre og man køre nu med skoven på sin venstre hånd. Lige inde man kommer til en 4 længet gård på højre side af vejen går der en skovvej af til venstre. Der er en rød bom for vejen. Parker langs med vejen. Gå gennem skoven det er lige ud helt ned til vandet man kan ikke gå forkert. (Denne mulighed er markeret på Google Maps). Forsætter man lige ud er der mulighed for at komme ned af skrænten her. Men det er nemmere hvis man går 40-50 meter til venstre inden man kravler ned. Fra Oure drejes ned ved kirken ad Tanghavevej. For enden af denne drejes til venstre af Fredskovvej. Fra denne side går der en lille markvej ned mod et lille grønt skur. Parker i vejsiden, og gå ned til vandet. Det er Fredskoven der starter her, og der kan fiskes om til "pladsen". Ellers kør helt om til skovvejen med den røde bom.
Reporter : Finn Hellsekov Andersen
E-mail : Godset@boelsmose.dk
Hej med jer.Jeg hedder Finn Helleskov Andersen og fisker fra kysten fortrinsvis efter havørred. Det meste fiskeri foregår på Sydfyn med spinnestang og blink. Dog fumler jeg lidt med fluestangen også. Jeg tror man kan kalde mig godtvejrs fisker da jeg også gerne vil kunne hygge mig og nyde naturen. Det er derfor sjældent jeg er ude i orkan og slagregn men det sker dog. Jeg er 1-2 gange om året i en af de jyske å er. To gange om året er jeg på Bornholm her fisker jeg også fra kysten.Desuden er jeg medlem af Svendborg Sportsfisker forening og har derigennem adgang til bla. Stokkebækken. Uanset hvor jeg fisker kan jeg godt lide at følges med andre men under selve fiskeriet vil jeg helst gå lidt for mig selv så går jeg og "lure" lidt om jeg kan få fornemmelsen: "her er fisk".Jeg håber vi høres ved ellers ses vi derude.Knæk og brækFinn