Munkholmbroen

Området omkring Munkholmbroen er en ufattelig smuk fiskeplads. Helt fantastisk i solnedgang og gåsehuds-fremkaldende skøn i morgengryet når skoven bag dig vågner. Denne beskrivelse dækker området foran skoven nord og syd for broen. Syd for broen er bunden varierende mellem ren sandbund, sandbund med ålegræs og små og store sten med blæretang og ålegræs. Mange muslingebanker. Start med at affiske det lavvandede område midt på strækket før vadning. Du er ret hurtigt ude på ½ meter vand. Nord for broen er der foran Færgekroen en lille “bugt” med meget lavt vand. Ved ebbe kan der ses en tange vinkelret på broen som gør det muligt at vade langs sejlrenden og affiske denne. Pas på det kan blive MEGET dybt MEGET hurtigt. Følger du denne skrænt mod nord skal du trække mere og mere ind mod skoven jo længere væk fra broen du går, og husk også at affiske området bag dig. Bunden på hele dette stræk er stort set ens. De inderste 15-20 meter er sten og blæretang på ret lavt vand, og udenfor dette er der sandbund med ålegræs. I marts måned 1992 fik Bjarne Lindegaard på denne plads en rekordstor havørred på 13,2 kilo! Ørreden huggede på en sild som Bjarne havde fejlkroget…

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Svend-Jørgen Gregersen
Fra Holbæk køres ad Roskildevej i østlig retning ca. 5-6 kilometer. Fra København køres ad motorvejen og du tager første afkørsel mod Holbæk. Få hundrede meter efter afkørslen står et skilt til højre mod Munkholmbroen. Følg disse kør over broen og du kan parkere på en meget stor P-plads henne ved Færgekroen.
Reporter : Svend-Jørgen Gregersen
E-mail : sjgregersen@tdcspace.dk
46 år. Gift med Bente. Det har jeg været i 26 år. 2 børn Jacob og Pernille på hhv. 23 og 19 år. Arbejder på rulleskift på Novo Nordisk i Hillerød som operatør. Har kun 2 minutter til Munkholmbroen og fisker derfor 1 - 2 gange om ugen. Fisker udelukkende efter havørred/regnbueørred. Fanger du fisk - eller har du fanget fisk - som ikke er medtaget i min beskrivelse må du meget gerne sende mig en mail om dette.