Rolsøgård

Benyt Waders. Klassisk østjysk kystplads. Ved udmundingen af Knebel vig. Fiskestrækket strækker sig fra pynten ved Rolsøgård og et par kilometer ind mod Vrinners. Du kan faktisk begynde fiskeriet allerede ved parkeringspladsen, og derefter “vandrefiske” dig ud til selve Rolsøgårdstykket. Rolsøgårdstykket er kendetegnet ved forskellige bundtyper. Rev veksler med stenet bund med Blæretangsbuske, og sandede stræk med enkelte ålegræsbælter. På spidsen af pynten ved Rolsøgård ligger det første store rev. Herefter kommer der et langt stræk med sandet bund med enkelte mørke pletter. Omkring 500 meter længere inde kommer der et lille sandet rev, inden kysten igen fortsætter med et sandet stræk med mørke pletter.

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Bjørn Sørensen
I Rønde by drejer du til højre i lyskrydset mod Kalø Slotsruin. Følg vejen forbi Kalø Slotruin og fortsæt forbi havnen i Nappedam. Drej til højre mod Vrinners og Knebel. Følg vejen igennem Vrinners og fortsæt mod Knebel by. Lige inden Knebel by kan du se fire karakteristiske Vindmøller og et skilt med navnet Rolsøgård. Drej til højre mod Rolsøgård og følg vejen indtil du kommer ned til Knebel Vig. Kort efter at vejen er blevet til en grusvej kan du se Pynten på Rolsøgård. Parker bilen på vandsiden.
Reporter : Bjørn Sørensen
E-mail : bs_fly@msn.com
Hejsa - Jeg er 38 år og har fisket nu i ca. 35 år.Mit fiskeri er meget alsidigt. Lidt groft sagt fisker jeg efter alt - med alt!Hovedvægten af mit fiskeri er kystfiskeriet med flue- eller spinnestangen.Men udover kysten bruger jeg i løbet af en sæson tid på at fange; Å-havørred Bækørred P&T Ørred Stalling Skalle Gedde Torsk Sej Multer og Sild.Det seneste skud på stammen er bådfiskeriet som jeg skal til at udforske i Århus bugten både mede - pirke- og dørgefiskeri.Ved siden af fiskeriet binder jeg fluer støber/maler blink og laver diverse andre grejtilpasninger som mine "evige" eksperimenter med skydehoveder til mine fluestænger.Hvis du har nogen spørgsmål til grej fiskemetoder eller fiskepladser så er du velkommen til at sende mig en mail.Knæk og Bræk