Fredag formiddag. Det starter med tåge og vinden er let fra sydøst. De seneste dages tøvejr har næsten fået al isen væk. Jeg synes det ser rigtig lovende ud. Starter fiskeriet på revet ved Thissinghus. Solen bryder efterhånden igennem og mindst 1 million kast bliver lagt ud og flere forskellige blink bliver prøvet af men lige lidt hjælper det. Kører til Vester Assels for at prøve fluestangen men her er der heller ingen tegn på fisk….SUK.!
Måske skulle man prøve en tur i åen. Turen går så til Nørå der har udløb ved Thissinghus. Et af de få størrer vandløb på Mors. Iøvrigt min første tur hertil. Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk da jeg gik langs åen. Det var nok de flere 0-ture der havde sat sit præg. På et passende sted kastede jeg min lille Mepps 2´er blank m. sorte prikker. Iandet kast skete det – næsten drømmeagtigt…stangen spændtes og jeg blev helt overrumplet. Måske var det derfor at fisken røg af igen. Men hvis det var en drøm så var jeg vågen nu. Endnu et bevis på at man ikke skal miste koncentrationen.
Jeg skiftede til et blink (for at narre fisken).! En nyindkøbt “Krokkodille” på 10 g. Jeg må sige at fiskene var vilde med den . Der kom 3 fisk på land og der var yderlig 3 hug hvoraf det sidste var en af de bedre…
Alle fisk var helt blanke og den største var 46 cm og 0 950 g. Så alligevel blev det en god dag omgivet af ænder gæs fasaner regnspovens fløjten og sidst men ikke mindst -FISK…!