Meget god start

Af: Sammy Kalvslund Khatib |
16/03/2003

Lørdag den 15 marts. Vejret var perfekt det var en af de gode tidlig forårsdage. Jeg kørte til Glatved. Ved ankomsten stod jeg lidt og beundrede det dejlige vejr og den varme sol. Jeg riggede mit grej til. I andet kast med mit nyerhvervede Rapala blink 18 gr. blank og grøn i det blinket rammer vandet springer en ørred på den pæne side af målet fri af vandet – jeg har så godt som ramt den i hovedet. Efter det bliver det meget stille. Der går op i mod 5-10 min og så får jeg et hug på samme blink. Hugget kom noget uventet så mit hjerte sprang helt op i halsen på mig. Det var kun et hug fisken blev ikke sidende. En times tid senere begyndte der at komme andre fiskere og jeg havde intet mærket siden hugget. Timerne gik og der sketet stadig intet. De andre kollegaer mistede også tålmodigheden i timernes løb. Til sidst pakkede jeg også sammen men jeg synes det var en forrygende dag. Godt 7 timer ved kysten super vejr og perfekt natur.