Når man kører helt ud til enden af Grasten er der en solid træbro ligefor. Fra denne bro kan der med fordel fiskes. For enden af broen er vandet allerede så dybt at man ikke kan bunde, og det er derfor heller ingen dårlig ide at smide et bundfang med sandorm ud her, da der er store områder med sandbund, og dermed chance for skrubbe. Havørred kan man også finde på dette sted. Skal der fiskes efter denne art foreslår jeg, at man, når man har broen ligefor, går lidt til højre og affisker kysten i den retning. Vandet bliver nemlig hurtigt dybt på disse kanter ,så waders er heller ikke nødvendige. Til sommerens nattefiskeri må dette sted uden tvivl egne sig. Der er en god omrøring/iltning af vandet, da to havområder på dette sted mødes, og at det hurtigt bliver dybt må ligeledes medføre, at man lettere kan nå fiskene – om dagen så vel som om natten. For kort siden så jeg yderligere en imponerende aktivitet af småfisk på dette sted. Det ligner umiddelbart et havørred-paradis!
Grasten
Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
Lokalrapportør :Jakob Humaiden
Når du ankommer til øen Thurø syd for Svendborg via dæmningen kører du helt op for enden af den lange "brovej" og drejer til venstre i T-krydset. Du befinder dig nu på Bergmansvej og bliver på denne vej ca 2 kilometer lige indtil også den ender i et T-kryds efter at være blevet til Tuborgvej. Der drejes nu til venstre ad Søndervej. Bliv på denne vej ca 1,5 kilometer indtil der er mulighed for både at køre til højre til venstre og ligeud mod "Smørmosen". I dette kryds med tre forskellige muligheder køres til højre ad Flagbakken. Bliv nu på denne vej og følg dens sving hele vejen ud til Grasten. Drejer du ikke fra på noget tidspunkt vil du automatisk ende helt nede ved badebroen og den omtalte kyststrækning. Find her et praktisk sted at parkere bilen.
Reporter : Jakob Humaiden
E-mail : jakhum2@yahoo.dk
Jeg er en fyr på 18 år fra Svendborg som holder meget af fiskeri og i øvrigt er medlem af Svendborg Sportsfiskerforening. Jeg har gennem tiderne både fisket skrubber torsk hornfisk og ørreder men det er afgjort fiskeri efter sidstnævnte (hvadenten det så er bæk- regnbue- eller hav-) som har vakt min lidenskab. Fisken smager fantastisk og er samtidigt uberegnelig hvilket jo gør en ekstra stolt hvis man er så heldig at komme i kontakt med den. Lysten til målrettet fiskeri efter ørred opstod for knapt 2 år siden da jeg overværede en mand stå og trække den ene efter den anden havørred op ude ved Thurø Rev her syd for Svendborg. Min største ørred var en havørred som målte 50 cm og vejede 1 kilo så jeg har en del til gode. Derudover er jeg en af de få lystfiskere som har oplevet hvad det vil sige at få en and på krogen hvilket absolut ikke kan an(d)befales! Det skete under fiskeri med melklister i en hollandsk sø og det stakkels fjerkræ har vel troet at det var fodringstid. Den dykkede i hvert fald ned under vandet men kom ligeså hurtigt op igen med min krog i næbbet. Det tog min far et stykke tid at finde anden og få den frigjort men det lykkedes da til sidst. Siden har det eneste levende på krogen heldigvis kun været fisk! Havørreden på billedet vejede ca. 0 8 kg og var lige over mindstemålet.