Højerup Gamle Kirke

Godt fiskeri lige nedenfor kirken og ved pynten. Waders en fordel dog skal du som altid vade med forsigtighed da der kan være dybt flere steder. Brug gerne tobislignende agn da det ofte er jagende fisk du møder på denne plads. Prøv gerne lidt hurtig indspinning med et par spinnestop, det gør ofte udslaget. Hvis du er til en rask gå-tur er der godt fiskeri efter havørred på pynten til venstre for kirken. Fisk direkte ud for pynten og kast langt! Ved pynten kan der max. stå 2-3 fiskere.

Yderligere info
Fangstrapporter
Fangstmuligheder
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Fra Køge køres ad vej 261 mod St. Heddinge. Fortsæt ad vej 261 uden om St. Heddinge til afkørsel mod Højerup. Kør til Højerup og til Højerup Gamle Kirke. Parkering ved kirken. Før var det gratis parkering, men nu er der bom til parkeringspladsen, og det koster 20 kroner for en dag. (var lige på pladsen i dag 9/9-2009 - nu er prisen 30 kroner!). Pladsen ligger lige nedenfor kirken, og der er trappe til højre for kirken. Vær meget forsigtig ned af trappen, der er meget stejl, og kan være glat, og der er altså langt ned!.
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.