Vadefiskeri på strækning på ca. 1,5 km. omkring vindmølleparken. Der er rimelig dybt vand tæt mod land, men det kan være en fordel at vade lidt ud i vandet for at undgå fedtemøg og drivende ålegræs. Bunden er med sand, spredte sten og en del mørke områder med vegetationsbælter. Ved fiskeri efter fladfisk skal der fiskes over sandbund og kastes langt ud – 35-40 meter ude er der store partier med sandbund. Fiskeriet efter fladfisk er bedst morgen og aften (det samme med torsk).
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Kør ad E47 til Rødby. Kør fra ved afkørsel 50, og kør til venstre ad Færgevej. Kør over motorvejen og fortsæt lige ud ad Færgevej. Efter 900 meter følges vejen til venstre (strandholmsvej). Efter 600 meter til højre ad Humlegårdsvej og efter ca. 1 km til venstre ad Fælledvej. Følg Fælledvej et par km og drej til højre i T-kryds ad Hyldtofte Strandvej. Kør ad denne vej mod Hyldtofte Østersøbad. For enden af vejen kan parkeres på stor parkeringsplads tæt ved kysten. Spadser her fra og til højre langs kysten mod vindmølleparken.
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.