God vanddybde tæt ind til kysten og varierende bundforhold de fleste steder. Enkelte steder findes små muslingerev der kan vades ud på, men ellers generelt dybt på hele strækket. Godt fiskeri på ca. 300 meter på begge sider af møllen.
Lokalrapportør :Jimmy Pajbjerg
Fra Søby på Ærø køres ad Havnevejen gennem byen. Midt i byen køres ad Langebro ved kirken. Efter 200 meter drejes til venstre ad Præstevænget, og for enden af vejen til højre og umiddelbart efter til venstre ad Skovvejen. Fortsæt ad Skovvejen der senere ændrer navn til Vitsø. Ved kysten holdes mod højre og der køres langs kysten til p-plads for enden af vejen.
Reporter : Jimmy Pajbjerg
E-mail : lystfiskeri@webspeed.dk
Jeg har dyrket lystfiskeri så længe jeg kan huske. Som ung var det mest i de jyske åer og søer. Nu er der længere mellem turene som foregår primært ved kysterne. Var i 7 år den drivende kraft bag Jagt og Fiskeri på TV2s Tekst-TV. Og har arrangeret DM i Put & Take fiskeri et par gange.