Jeg var taget sammen med min søn Patrick over i Revsbæk Put & Take, da jeg havde hørt der var blevet udsat guldørreder. Jeg havde godt nok tidligere forsøgt mig efter guldørreder i en anden P&T, men det lykkedes ikke. Vejret var varmt og godt denne dag, og vi forsøgte os med blink og spinnere. Det gav dog intet, så efter ca. 1 times tid skiftede vi til bundsnøre og prop med powerbait. Det viste sig at være et godt valg, og i løbet af en time fik vi 3 flotte regnbuer på omkring de 2 kilo, og samtidig også min første guldørred på cirka 2,5 kilo. Jeg må indrømme at den var meget flot i farverne.
Min søn havde desværre ikke haft kontakt med fisk på sin stang, så han fik lov til at prøve at fiske med min. Og minsandten om ikke der var bid efter kort tid – så prøvede han også denne dag at føle igen hvordan det er når fisken rykker i stangen – så han får nok lyst til at tage afsted igen…