3 dages tur til Lammefjordskanalen

Af: Jeppe Højrup |
23/07/2003

20-22/7-03
Vi var taget på en 3 dages tur til Lammefjorden og vi kunne overnatte 50 meter fra kanalen hos noget familie. Vores mål var selvfølgelig kanalens karper og de skulle overlistes med boilies. For at have noget at hygge os med havde vi også taget flådstængerne med så vi kunne se hvad kanalen ellers havde at byde på. Den første aften fik vi lige set den udvalgte plads der var blevet fodret op på og godt spændte skulle vi lige fortære aftensmaden før der var givet fri til fiskeri. Der ventede os dog noget af en skuffelse: Da vi kom til pladsen igen var den blevet snuppet af nogle tyskere! Surt da aftenen ellers var det bedste tidspunkt at fiske karper. Som om det ikke var nok lavede tyskerne det samme nummer aftenen efter så vi fik ikke fisket om aftenen på en fodret plads! Meget surt! Vi valgte derfor at sove lidt inden vi prøvede morgenfiskeriet fra 4-6 men der skete stadig intet. Vi så dog et par karper cruise rundt med ryggen ude af vandet. Så reviderede vi taktikken: De nyttesløse boilies blev skiftet ud med tigernuts og flådstængerne blev rigget til med majs. Derefter fiskede vi hele for- og eftermiddagen kun afbrudt af små spredte pauser. Vi tog en del skaller på flådstængerne. Samtidig kom der også brasenstimer forbi en gang imellem og i løbet af dagen fangede vi 5 flotte fisk: Lasse fik 3 med den største på 1 75 (ny PR) Brian fik en i samme størrelse og jeg fik en på 1 7 (ny PR). Nu var turen da i hvert fald reddet! Et eneste karpehug fik vi midt på dagen: Pludselig skreg bidmelderen men da jeg var lidt væk fra grejet og Brian stod nærmest slammede han et alt for hårdt modhug af hvilket resulterede i linebrud. Kæft hvor var vi skuffede! Endelig karpe og så linebrud! Aftenens fiskeri blev aflyst af “Die geilen deutschen” der for øvrigt fangede en flot karpe på majs og flåd Den ville vi gerne have haft. Nattefiskeriet blev spoleret af tåge så drømmen om en karpe havde vi opgivet. Vi havde dog tid til en times fiskeri om morgenen og her fangede jeg en brasen på 1 2 kg. og Lasse krogede en god fisk som vi troede var en karpe men som efter en længere fight viste sig at være en mindre fejlkroget brasen. Vi fik flotte brasner men det var alligevel lidt skuffende at karperne var så fraværende som de var.