Værste iltsvind i 20 år

Af: Jimmy Pajbjerg |
23/10/2023

Fisk, bunddyr og planter dør, og havet efterlades goldt og dødt, når iltsvind rammer de danske farvande, skriver Danmarks Naturfredningsforening på deres hjemmeside.

Og her i efteråret nåede iltsvindet desværre det værste omfang i over 20 år ifølge en rapport fra Aarhus Universitet.

Hele 7.500 kvadratkilometer af de indre danske farvande var ramt af iltsvind i september. Det svarer til et område større end Sjælland.

Den nye rapport er en virkelig dårlig nyhed, mener Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

– Vi står midt i en miljøkatastrofe, der kræver akut politisk handling, siger Maria Reumert Gjerding.

De værst ramte steder i de danske farvande er Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt. I mange af disse områder er bundvandet helt iltfrit, og giftig svovlbrinte siver op og dræber det tilbageværende dyre- og planteliv.

Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet er en af forfatterne bag rapporten. Og ifølge ham er det omfattende iltsvind opstået på grund af tre hovedfaktorer:

  • Forurening med næringsstoffer, især kvælstof
  • Fiskeri med bundslæbende redskaber
  • Stigende temperaturer som følge af klimaforandringer

Hvis man skal have stoppet iltsvindet i havet, er den allervigtigste opgave at reducere forureningen med kvælstof, som især stammer fra landbruget.

– Omkring 70 procent af forureningen med kvælstof kommer fra landbruget. Og tilførslen af kvælstof til havet er ikke faldet i de seneste cirka 20 år, selv om vi siden 1980’erne har vidst, at det er hovedproblemet, forklarer Jens Würgler Hansen.

Ifølge rapporten fra Aarhus Universitet er det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande steget markant siden 2010.

Sådan stopper vi iltsvindet

Udviklingen med stadig større havområder ramt af iltsvind er meget trist, mener præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

– Siden de første vandmiljøplaner i slutningen af 80’erne har myndighederne kæmpet med at få nedbragt forureningen fra landbruget. Men de seneste 10 år er det slet ikke lykkedes landbruget at nedbringe kvælstofforureningen – og nu oplever vi konsekvenserne, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun efterlyser hurtig politisk handling for at vende udviklingen i havmiljøet.

– For hvis vi ikke meget akut begynder at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget, frarøver vi vores børn muligheden for at opleve et levende og artsrigt havmiljø, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– Hvis livet skal vende tilbage i vores farvande, kræver det en omstilling af landbruget. Det vil sige en høj og ambitiøs CO2-afgift på landbrugets forurening med klimagasser. Målrettet udtagning af landbrugsjord i de sårbare vandoplande – og så et opgør med de frivillige virkemidler i kvælstofindsatsen, som har slået fuldstændig fejl.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.