3 flotte ørreder fra færgehavnen

Af: jesper pedersen |
28/10/2002

lørdag den 26/10 var der gang i ørrederne ved Findlænderbassinet Færgehavn Nord ved København. Fiskeriet foregik med flåd og 3 meter forfang monteret med en ormekrog str. 6 agnet med orm. Der blev fisket ind langsomt med en masse spinstop og det resulterede i at jeg på 3 timer havde fanget 1 havørred på 2.1 kg samt 2 regnbuer på 1.2 og 1.9 kg samt et par små torsk. Jeg fiskede langs de store sten der stikker ud i vandet. Ørrederne er ofte på jagt langs disse sten og nogle gange kan man se dem jagte små fisk i overfladen. Fiskeri med sildestrimler rejer og tobis er også godt.