Onsdag morgen den 14. august kl. 04.00 startede jeg fiskeriet i Karup Å. En nykreeret flue som jeg var sikker på at ingen af de store havørreder der går i Karup Å kunne stå for blev sat på. Efter to timers fiskeri så jeg ca. 100 meter længere nede en af åens kæmper slå et slag ud midt i åen og derefter gå tilbage til bredden. Jeg sitrede af spænding – nu måtte fluen bestå sine prøve. Den dumpede – fisken var total ligeglad med fluen selvom den så den et par gange.
Kl. 7.15 stod jeg oppe ved bilen og drak en kop kaffe og blev enig med mig selv om at jeg ligeså godt kunne køre hjem . Men det gjorde jeg ikke. Jeg kørte i stedet for til et andet sted ved åen. Den selv samme flue blev sat på igen – den måtte da kunne overliste en ørred . Solen var nu begyndt at varme voldsomt temperaturen var allerede nået op på de 25 grader så chancen for fisk var nok ikke stor. 100 meter nede af åen skete det der ikke måtte ske. Jeg kastede fluen over i et træ på modsatte bred. Jeg havde heldigvis ikke kun kreeret en men to af denne killerflue. En ny blev sat på og fiskeriet fortsatte. Kl. 8.45 blev varmen for meget – jeg tog mit sidste kast og begyndte at rulle linen ind på hjulet. Da linen næsten var inde så jeg en stor kile bag fluen. Jeg troede det var en klat grøde men hugget kom inden jeg kunne nå at tænke den tanke til ende. En stor 5 kilos havørred havde taget fluen. Den satte i et voldsomt udløb ned af åen. Jeg fik fisken rullet nær land da den igen tog et nyt langt udløb. Dette blev ved et par gange til fisken var ved at blive træt. Den blev rullet ind til land og gaffen blev fundet frem. Da jeg bukkede mig ned for at sætte gaffen i den skete det værste der kan ske for en lystfisker – fluen røg ud af munden på fisken og den dykkede stille og roligt ned i vandet og var væk .
Jeg tog hjem.
PS: jeg tog derned dagen efter. Også kl. 04.00 med samme flue. Jeg vidste jo hvor fisken stod så den var måske blevet bidelysten igen. Men det var den eller for den sags skyld nogen af de andre ikke. Fluen blev for øvrigt døbt 9.45.
