Aborre i massevis !

Af: Jørgen Michael Sørensen |
17/06/2003

Tirsdag d.170603 tog jeg drengene Andy og Alex med en tur ud til en lille skov sø som bliver kaldt æggesø. Vi satsede på hjemmefra at fange aborre jeg havde i sjov sagt at der var bid i hver kast så deres forventninger var store og mine bekymringer ligeså. Da vi stod ved søen opdagede vi at vi havde glemt vores gummistøvler så sandaler -strømper og bukser blev beordret af vandet var for øvrigt dejlig varmt. Andy blev udstyret med en lille 8’ stang og en lille rød vibrax spinder. Alex fik en 9’ stang med en prop og en orm det varede ikke længe før Andy havde den første aborrer på land. Så blev Alex misundelig og ville have en spinder på de byttede så stænger med det resultat at Andy så hev den første op taget på orm. Så var der panik i Alex’s øjne noget måtte ske jeg beordrede Alex lidt længere hen langs bredden. Alex var noget mistroisk men det med fisk i hver kast gik i opfyldelse Alex hev nu den ene store ind efter den anden hvad der nu fik Andy til at se sur ud. Så resten af eftermiddagen skiftedes de til enten at gå med orm eller spinder. Dagens resultat Andy 8 stk. Alex 9 stk. Vi tog otte af de største med hjem som vi så lige har grillet.