Årets anden Hornfisketur.

Af: Bjørn Sørensen |
12/05/2002

Lørdag den 11. maj 2002.
Efter at have fanget de første Hornfisk sidste weekend måtte jeg afsted igen. Specielt for at se om der nu var kommet Hornfisk i så store mængder at de for alvor var til at lokke til at tage en flue.
Stedet var endnu engang Begtrup vig men desværre for mig ville hornfiskene ikke noget på hverken flue- eller spinnestangen. Et par fosrigtige hug var alt hvad det blev til på et par timer.
Så boblen måtte frem igen. Efter et par timer med boblen og tobisstykker havde jeg fanget 14 Hornfisk og haft en masse løse hug ved siden af.
Det sjove ved alle de Hornfisk jeg fangede var at de gylpede børsteorm op i store mængder så måske skulle det prøves at fiske med boble og orm efter Hornfiskene!