Årets sidste buletur

Af: Kim Holm Boesen |
10/03/2003

Det var en rigtig FED tur. Selvom det var hårdt at stå op igen kl. 4 efter at have hørt Anders Lund Madsen & “Hjerne” madsen i Vega dagen før var det det værd! Jeg var med på Farum LKs buletur med BONITO. Vi lagde fra kaj kl. 6 – og sejlede lige ud i frisk vind! Med skumsprøjt over fordækket klumpede vi os sammen bag styrhuset mens gisningerne om dagens fiskeri blev vendt. Ovre på Svensker siden gik Hans over i søge fart. Pølsjøhullet viste sig uden buler så det gik nordpå. Omkring en bøje var der gevinst og det 1. stop gav et par mellemfisk på dæk. Et par stop senere var det min tur – efter et god fight – der involverede at jeg måtte i stævnen kunne en flot gydetorsk på 8 7 kg. landes. Da pirken sad i rygfinne gav den en fight der mere lignede en måler. Endnu en time gik med en del mellemfisk. Men så var det Thorkilds tur. Efter en hel del linekluder kunne dagens første måler landes – Hele 13 kg. Kort tid efter var det “Rekord” Mortens tur at komme op i stævnen – det er en lang tur når man som ham stod i hækken. Den fisk gav sig ike så let men det gør 17 5 kg normalt heller ikke. Det var ny PR til Morten! I næste dyp havde han igen fisk og i næste! Så var han også ved at være træt i armene. Så han virkede nærmest glad da han tabte en. Lidt senere igen stoppede Hans og SKREG ud af vinduet: “hold bund”! Det var en bule på hele 7 meter og meget lang der ophidsede ham. Resultatet var der efter: 10 af 12 stænger bukkede deriblandt min. Det var alle fisk på mellem 2 og 5 kg men det var sjovt! Da vi endelig havde fået dem alle op måtte vi lige tilbage og bulen var ikke gået helt i opløsning så det blev til 6 mere – på den modsatte side af hvor jeg stod. Nu var det også blevet snevejr der lidt senere slog over i støvregn så grejet drev af fugt men det ænsede Basse ikke da han fightede med dagens sidste måler på hele 13 5 kg. “Stille” John og “Lange” John var ikke fanger af de store fisk men antallet var ikke at kimse af 6 og 5 mens Thokild ikke fik sin 2. måler den dag da den “lille” fisk han havde på “kun” var på 9 5 kg. Med 55 torsk i kasserne var vi inde kl. 12 – hvor var middagsluren god!