Deformiteter hos ålekvabber undersøges i Storestrøms Amt.

Ålekvabben er en bundlevende fisk, som er hyppig forekommende i de danske kystområder og fjorde. Den lever et skjult liv i vegetationen og er hele livet knyttet til lokalområdet. Som en af få fiskearter føder ålekvabben levende unger. Æggene befrugtes inde i hunnen i august måned, og ungerne udvikler sig til færdige små fisk i løbet af et halvt år. Hunnen kan have op til 200 unger, som fødes i februar måned. Disse specielle og stabile levevilkår gør at ålekvabben er velegnet til undersøgelser af miljøpåvirkninger. Det er forholdsvis nemt at undersøge skader på ungerne, da et helt kuld kan undersøges på en gang. Effekter af stresspåvirkninger Undersøgelser af hunner og deres unger kan derfor give vigtige informationer om stresspåvirkninger som f.eks. belastning med miljøfremmede stoffer, tungmetaller og iltsvind. På voksne fisk kan effekterne afspejle sig i ydre skader, faldende ynglesucces, og forhøjet enzymaktivitet i leveren og forstørret lever. Effekter på ynglen kan vise sig som et forhøjet antal af deforme unger. Undersøgelsessteder Med lokale fiskeres hjælp er der i 2003 og 2004 blevet indsamlet voksne ålekvabber på to lokaliteter i amtet. Karrebæk Fjord, som er et område der bærer præg af mange menneskeskabte aktiviteter, mens området syd for Knudshoved Odde er mere upåvirket og derfor bruges som referenceområde. Hvad kigger vi efter? Laboratorieanalyserne af fiskene består af en undersøgelse af den voksne hun samt ungerne. Kuldet tælles, måles og vejes samt undersøges for en række misdannelser. Undersøgelsen af hunnen fortæller noget om hunnens generelle tilstand og evnen til at reproducere sig. Undersøgelsen af kuldet fortæller noget om graden af stresspåvirkninger fra f.eks. miljøfremmede stoffer. De mest iøjnefaldende misdannelser hos ungerne er spiralformet snoning af rygraden, siamesiske tvillinger og deforme eller manglende øjne. Ved at sammenligne fisk fra de to undersøgelsesområder, kan man vurdere om der er forskel i antallet af deformiteter i kuldene, samt vurdere den generelle tilstand af yngelen såvel som voksne fisk. Det er forventeligt at man finder flere tegn på stresspåvirkninger hos fiskene fra den belastede Karrebæk Fjord end fra referenceområdet ved Knudshoved Odde. Foreløbige resultater De foreløbige resultater tyder på, at de voksne fisk fra Karrebæk Fjord har en større lever end fiskene fra Knudshoved Odde, hvilket tyder på en større aktivitet som følge af en tilstedeværelse af miljøgifte i indsamlingsområdet. Samtidig er forekomsten af deformiteter hos ungerne større i kuldene fra Karrebæk Fjord end ved Knudshoved Odde. Begge dele kan være tegn på en større stresspåvirkning i Karrebæk Fjord, forårsaget af et højere niveau af miljøfremmede stoffer. Undersøgelsen er en del af det Statslige overvågningsprogram (NOVANA 2004-2009) og vil blive afrapporteret i forbindelse med den samlede afrapportering i juni 2005. Kilde: www.stam.dk af 12. januar 2005