DK-Akvakultur: Undslupne regnbueørreder truer ikke vores hjemlige ørred

Danske havbrug har haft flere udslip af regnbueørreder i de senere år. Udslippene har fundet sted i forbindelse med storme i efteråret, hvor regnbueørrederne typisk vejer 2 – 4 kg, og er ved at have moden rogn. Udslippene har affødt en del bekymringer fra lystfiskere, miljøfolk og miljøforvaltere i amterne. Bekymringen skyldes, bl.a. at flere af de store fisk er set i de lavvandede stenede områder højt oppe i de lokale vandløb, hvor vor hjemmehørende ørred (Salmo trutta) gyder i november-december. Regnbueørreden (Onchorhynchus mykiss) blev indført i starten af forrige århundrede fra Nordamerika til brug i dambrug. Dens gydetid falder i marts-april, hvor æggene graves ned i vandløbenes stenede bund i en såkaldt gydegravning. Gydegravninger kan ret let ses som lyse hvælvede “bunker” af småsten i vandløbet. Efter mere end hundrede år med opdræt (og udslip) kendes der meget få eksempler på, at regnbueørreder har fået levedygtigt afkom i danske vandløb, hvorfor sandsynligheden for etablering af faste, selvreproducerende bestande må anses for ringe. Bekymringerne har derimod drejet sig om, hvorvidt de undslupne gydemodne regnbueørreder opsøger steder hvor danske ørreder har gydt, og graver deres æg ned i vandløbsbunden på det samme sted. Da de danske ørreders æg og larver ikke er færdigudviklede og klar til at komme frem på regnbueørredernes gydetidspunkt, kunne der være en risiko for, at en forstyrrelse af gydegravningerne reducerer overlevelsen hos yngelen. En overlevelse der ofte i forvejen er lille, grundet forskellige miljøproblemer. Vandløbene er i amternes regionplaner ofte målsatte til, at danske ørreder skal kunne gyde og yngelen vokse op. Havbrugernes brancheorganisation, Dansk Akvakultur og Musholm Lax A/S, bad derfor det biologiske rådgivningsfirma Limno Consult ved Peter W. Henriksen, om at organisere en pilot-undersøgelse. Formålet var at vurdere i hvilket omfang undslupne regnbueørreder fra havbrug vandrer op i vore hjemmehørende ørreders gydevandløb og eventuelt genbenytter deres gydegravninger med risiko for at reducere overlevelse af æg og yngel. Tidspunktet for undersøgelsen viste sig efterfølgende at være særdeles velvalgt, idet Musholm Lax A/S sidst på efteråret 2004 havde et exceptionelt stort udslip på omkring 60.000 stk. fisk fra havbruget i Storebælt. Undersøgelsen omfattede 4 udvalgte sjællandske ørredvandløb. Til undersøgelsen blev udvalgt de øvre strækninger, hvor der er erfaring for, at gode bestande af vor hjemlige ørred gyder. Tæt på havbrugene i Storebælt blev valgt Tude Å systemet og Halleby Å systemet, og langt fra Storebælt blev valgt Kalvemose Å (i Isefjorden) og Mern Å (i Bøgestrømmen). Frivillige hjælpere fra lokale lystfiskerorganisationer og miljøfolk med stor erfaring fra vandløbsarbejde blev engageret. Disse registrerede sammen med konsulenten vore egne ørreders (havørreders) gydegravninger i december – januar 2004/05 og markerede dem med små pæle. I april måned 2005 blev alle vandløb gennemgået igen, og nye friske gravninger blev registreret som regnbueørreders gravninger. Der blev lagt særlig vægt på at vurdere om de nye gravninger var etableret oven i ørredernes gravninger. Desuden blev i alt ca. 5 km vandløb i Tude Å systemet elektrofisket i april for at dokumentere, hvorvidt der var regnbueørreder i områderne. Frivillige hjælpere og konsulenten kontrollerede i alt ca. 29 km vandløb to gange ved årsskiftet 2004/05 og igen i april 2005. Resultaterne kan opsummeres om følger: – der blev i alt registreret 461 gydegravninger fra vor egen ørred ved første gennemgang. – Undslupne regnbueørreder opsøgte vandløbene og vandrede som ventet meget højt op i de øvre forgreninger. I perioder med stor vandføring vandrede de op i små bække på omkring 1 m´ s bredde, også selvom disse lå mange kilometer fra havet. – Elektrofiskning dokumenterede, at der var regnbueørreder til stede. Der blev fisket i alt 53 stk. mellem 0,8 og 4,3 kg. De 15 var udlegede og på vej tilbage til havet, mens 33 stadig var modne og rognen løs. Alle var hunner. – Opgang og gydning fandt overvejende sted i vandløb nær havbruget, hvorfra fiskene slap ud. – Regnbueørrederne gravede, hvor bunden var egnet for dem. De udvalgte ikke målrettet vore egne ørreders gydeområder, men gravede tilsyneladende i den egnede bund, de kunne finde. F.eks. var der omfattende gydning i det lille tilløb til Halleby Å “Bækken” (Madegrøften), som er sommerudtørrende og derfor uden fiskebestand. Alene i den lille grøft blev set adskillige gydende regnbueørreder og talt 88 gravninger. I alle vandløb tilsammen blev der registreret 173 gydegravninger efter regnbueørreder i april 2005. – Antallet af gydegravninger fra ørred, som var blevet genbenyttet af regnbueørreder var beskedent. Af vor hjemmehørende ørreders gydegravninger var mellem 0 og 21 % blevet genbenyttet. I Bjerge og Lindes Å var 18 ud af 213 gydegravninger blevet genbenyttet, mens det tilsvarende tal i Gudum-Skovse Å var 6 ud af 126. Der blev ikke set genbenyttelse overhovedet i vandløbene længere væk. – Lokale forhold synes at spille en stor rolle for fordelingen af regnbueørredernes gydeadfærd. En periode med stor vandføring (og høj temperatur) allerede i medio januar resulterede i stor opgang til meget små vandløb og forsøg på gydning, selvom den først skulle finde sted 2 måneder senere. Senere faldende og lille vandføring syntes at standse opgangen. F.eks. så det ud til, at fiskene ikke kunne/ville passere fisketrappen ved Halkevad Mølle i Lindes Å. I alt fald blev der observeret en påfaldende stor gydeaktivitet umiddelbart nedstrøms herfor. – Regnbueørrederne etablerede relativt små gydegravninger på omkring 0,5 m2, og placerede dem ofte langs siderne af vandløbet. Det betød, at selvom en stor gydegravning fra havørreder på omkring 2 m2 var genbenyttet, så var oftest kun en mindre del af den blevet gengravet. Konklusionen af pilotundersøgelsen er, at der: – på trods af det store udslip i oktober/november 2004 og stedvis stor opgang og gydning af regnbueørreder i 2005 – ikke blev set genbenyttelse af vor hjemlige ørreders gydegravninger i et omfang, som vurderes at reducere overlevelsen hos æg og yngel væsentligt. Der skal rettes en stor tak til Vestsjællands Amt og de frivillige hjælpere. Uden deres medvirken kunne denne undersøgelse ikke være lavet. Tak til: Korsør Lystfiskerforening, Gørlev Sportsfiskerforening, Høng Sportsfiskerforening, Sportsfiskerforeningen for Slagelse og Omegn samt Halleby Å Sammenslutningen. Den 10. Juni 2005 – Peter W. Henriksen, Limno Consult, biolog. Pressemeddelelse fra det biologiske rådgivningsfirma Limno Consult, gengivet i Dansk Akvakulturs nyhedsbrev 6- juni 2005: