Lasse og jeg tog turen til et karussevand. Vi havde taget keepnettet med da vi var ret sikre på at vi ville få en del fisk. Selvom vi måske kun krogede en tredjedel af de fisk der bed nåede vi alligevel at fange masser af fisk. De blev alle taget på majs og karusserne bed meget drilsk, de var i hvert fald svære at kroge. Slutresultat efter 2,5 timers fiskeri: Jeg fangede 22 karusser, 1 skalle og 3 rudskaller mens Lasse fik 20 karusser, 1 brasen og 1 skalle. Dertil skal lægges et utal af mistede hug og fisk så en fin tur! I morgen skal vi prøve P&T fiskeriet. Så må vi se om vi har glemt hvordan man fanger regnbuer!
En hel bunke karusser
Af: Jeppe Højrup |
20/06/2004