Endnu engang efterårs Hornfisk

Af: Bjørn Sørensen |
25/08/2002

Lørdag den 24. August 2002.
Endnu en varm dag hvor det bedste sted at være er i nærheden af vandet – der er det da lidt køligere.
Jeg havde et par timer som skulle bruges til fiskeri.
Jeg kørte endnu engang til Glatved hvor jeg på snakken med dem der allerede var der kunne høre at fiskeriet havde været sløjt.
Det var blevet til et par enkelte undermåls slethvarrer og Hornfisk men ellers intet.
Jeg riggede op og startede med at fange et par Fjæsinger. Efter en halv time huggede dagens første Hornfisk – ca. 60 cm. Den blev hurtigt genudsat. Kort efter huggede en undermåls Slethvar inden dagen sidste fisk nemlig en fed Hornfisk på ca. 75 cm huggede.
Jeg brugte endnu engang lidt tid til at lede efter Multer men de brillierede endnu engang ved deres fravær – desværre.