Fantastisk dag

Af: Kenneth Eriksen |
03/04/2003

Mig og en kammerat havde igen i dag den 3/4 aftalt at mødes i St. Rosenbusk Put and Take. Atter blev et 4 timer`s kort indløst. Forventningerne var endnu engang store og specielt for kammeratens vedkommende, da han skulle afprøve sit nyindkøbte grej (stang og hjul). Hvilken debut dette sæt fik. Efter kun 15 – 20 min`s fiskeri kom det første hug. En kort fight blev afløst af synet af en Bækørred på 750 gr. Derefter gik det ellers slag i slag resten af dagen. Vi stod atter engang i bunden af søen og fiskede. Og igen var det Mepps spinneren der trak det tunge læs. Da dagens fiskeri blev gjort op var det blevet til 7 fangede fisk. 3 stk til vennen og 4 stk til mig selv. 4 Bækørreder på hhv. 650, 670, 750 samt 850 gram, og 3 steelheads på hhv 1,8 -2,3 og 3,1 kg. Endnu en fantastisk dag i St. Rosenbusk.