Fin tur til Hoby P&T

Af: Jeppe Højrup |
30/03/2005

Jonas og jeg havde aftalt en tidlig tur kl. 7.30 til kysten. Men forholdene var ikke gode, så vi skiftede hurtigt mening og tog til Hoby P&T. Her var forholdene heller ikke super, men vi købte alligevel et 2 timers kort når nu vi var kommet. Vi så meget få fisk og den første time skete der intet! Ofte skiftede vi plads og pludselig havde jeg hug på et synkende bombarda flåd og en hvid jig. Fisken, der var på et kilo, blev hurtigt landet og så var den plads død. Der blev igen skiftet plads og vi havde nu kun en halv time tilbage. Vi stod ude på en odde og i løbet af 6-8 kast fangede jeg på samme sted 3 fine kilos regnbuer, der dog ikke gjorde meget væsen af sig fightmæssigt. Men dejligt at der gik hul på det til sidst. Alle tog den hvide jig. Den sidste fisk var meget sjov: Lige da jeg kaster kludrer min fireline op og jeg bliver nødt til at cutte linen og hive tacklet ind med hænderne. Det er heldigvis kun 10 m ude men da jeg begynder at trække ind er der bid! Så fisken bliver fightet vha. hænderne! Meget sjovt at prøve:) Men en tur der blev reddet til sidst!