Fisk fra Gelså

Af: Henrik Saaby Nielsen |
19/05/2003

Det trækker op til torden.
Jeg sidder i bilen da de første knaldstore drypper rammer forruden på bilen. Det er nok bedst at vente lidt.Jeg har en god fornemmelse i mit indre…..har jo fisket i Gelså siden jeg kom til Jylland i 1979. Der er ingen mennesker her kl .22……bortset fra en enkelt der går nede på A-stykket som jo er lidt herfra Stensbæk.
Regnen stopper men himlen er stadig kulsort da jeg sætter en ”GELSÅ-SPECIAL” på forfanget. Jeg laver at par blindkast opstrøms broen men fanger kun et par bækørreder som dog fortæller at fluen er bundet ok.
Jeg kan ”lugte” der er fisk og traver den lange vej op til ”De 7 sving” med tanken om at der er fisk på en af de gamle pladser.
Jeg når derop mens mørket sænker sig over åen.Og miraklet sker mens jeg sidder og stopper piben med en ny ladning tobak.Der kommer en kæmpebølge op gennem åen………det har jeg set før men aldrig så voldsomt.
Da jeg få sekunder efter tænder min pibe står en fisk på ca.20 pund lodret op i luften !!!!
”Bevar nu roen”…det syn har jeg kun set en gang før i 83`….glemmer det aldrig….det var ved Gl.Gelsbro.
Jeg ved hvor standpladsen er og fisker provokeret og ihærdigt til den……der sker ikke en skid !!!
Jeg går forsigtigt opstrøms en times tid og det bliver kulsort nat.
Der er en lang tur tilbage til bilen så efter at have genudsat et par små bækørreder kaster jeg til standpladsen igen…….. I 2. kast kommer bølgen……..har helt glemt det…….men kan se der er bud efter fluen……der ryger den gamle tanke gennem hovedet…….det som de gamle kæmper ved åen fortalte…..”ælle-bælle-mig-fortælle” og ikke før sætter du krogen.
Det husker jeg……og min kl.6 stang krøller sammen…..først nu tænker jeg over hvad grej jeg bruger……her på mit gode gamle velkendte stykke af åen…..det er lige i øjeblikket total sindsygt…!!
Fisken blæser nedstrøms i hugget og jeg blæser bagefter.
Vi når ned til det sidste sving hvor jeg vælger at stoppe ”Touren”……hårdt mod hårdt……tænker på 0 25 spidsen men tager chancen……..og da jeg siger stop giver det et ryk i stangen og der vælter en stor fisk ud af vandet.
Jeg bliver stående…….gi`r mig ikke……. og laaaaaangsomr begynder jeg at fornemme sejren.
Når man står midt i ”helvede” har jeg svært ved at bedømme tiden men pludselig ligger der en fisk på skønnet 8-9 pund i grødekanten og jeg står uden net og krog.Dem som kender stedet ved at der er langt ned til brinken her i det sidste sving hvor ”vi” ender opgøret.
Jeg prøver at føre stangen bagud og række ned men den går bare ikke………fisken ligger helt roligt og min bedømmelse siger den slår min gamle rekord på 4 9 kg………Jeg hopper……står i vand til livet…..griber dyret i gællerne og kaster den på land…….hopper selv op…….finder den……og smider den op i stubbene på den nyhøstede mark…….den vejer 5 kg.rent da jeg når Haderslev……..den gamle rekord er slået med 100 gram af det pureste sølv ! Fisken er 72 cm.lang.
Og ja………….jeg er glad……selvom mørket og uvejret gjorde at jeg ikke fik det fulde visuelle udbnytte af oplevelsen.
MEN…….DEN SIDDER STADIG I HØJRE ARM…..!