Flot tur til Holtug Kalkbrud

Af: Svend-Jørgen Gregersen |
23/11/2003

Så blev det endelig tid til en fisketur igen.

Denne gang gik turen til Holtug Kalkbrud sammen med min søn Jacob.

Det var kun anden gang jeg besøgte Holtug og kan godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kendte til det tidligere. Her er vidunderligt med de høje hvide klinter.

Den første gang jeg var her var sammen med lokalrapportør Brian Mortensen og det eneste vi så til fisk den dag var en kæmpe der sprang laaaangt ude.
Men i dag var der fisk… ikke fordi vi så mange men jeg fik da en flot blank fisk på målet og havde også en 10 sekunders “kanonfight” med en fisk på omkring de 2 kilo.
Den rev og ruskede i stangen så det virkelig kunne mærkes at her var en stor fisk. Men et lille koket hop ud af baljen – og fisken var fri. Begge fisk lokket med sølvpilen.
En grøn/sort og en rød/grøn var værktøjet til dagens arbejde.

Derudover blev til nogle slag på og bid i blinket men der kom ikke mere på krogen.

Alt i alt en rigtig dejlig dag. Og så er det jo ALTID dejligt med en far og søn fisketur.