Gang i Sakskøbing Havn!

Af: Jeppe Højrup |
10/02/2003

Inspireret af Lars Rytters opløftende fangstrapporter måtte jeg en tur til havnen igår for at se om der ikke var nogle blanke ørreder. Godt nok var det søndag hvilket også betyder mange mennesker på havnen men den friske luft var en god undskyldning! Der stod da også omkring 20 stykker langs havnen at der lå 4 flyderinge midt i havnen så fiskene må have set en del fluer og blink! Jeg fiskede i 3 timer men fangede ikke noget som helst på hverken blink eller orm. Til gengæld var der andre der fangede! Specielt flyderingene fangede godt med små blanke fisk og en enkelt stor nedgænger (de fiskede alle med flue). Udover det blev der fanget nogle få blanke fra selve kajen men da det var ret lavvandet var det flyderingene der havde de bedste forudsætninger. Udover ørreder blev der også taget aborrer og torsk. Jeg regner med at tage et par ture i løbet af denne uge da fiskeriet er godt. Så håber jeg at jeg slipper for flere nuloplevelser!