Gode fisk i Lillebælt

Af: Per Michael Pedersen |
27/10/2002

Så er der chancer for gode fisk i Lillebælt. Området omkring Hagenør har givet gode fisk til kyst- og trollingfiskerne. Gert Larsen fra Kolding var ude at trolle i sidste uge og fangede 2 pæne havørreder på den rigtige side af 50 cm. En anden småbåds fisker havde samme dag fået en havørred på 3,5 kg. Torsk op til 3 kg er der også blevet fanget og en hel del fladfisk. Så det er nu hvis man vil fange fine fisk i Lillebælt.