Lasse og jeg tog på vores 4. tur i år til græskarpevandet hvor vi flere gange har spottet en god fisk som vi da også flere gange har været tæt på at få til at tage vores brød. Det var imidlertid ikke lykkedes endnu men vi havde fået nogle erfaringer på de første ture mht. præsentation af agn, grej og fisketidspunkt. Vi ankom midt på dagen i strålende solskin og den store græskarpe stod fuldt synlig i overfladen. Indenfor de første 10 minutter fik jeg den til at stige 2 gange til mit flydende brød men den afviste det i sidste øjeblik. Det var sindssygt spændende at kunne følge med i hvad der foregik. Endnu et kast blev lagt ud, karpen viste sig under brødet, jeg trak lidt i det for at få karpen til at vise interesse og den tog det! Den store karpe vendte rundt men jeg holdt den stenhårdt. Den svømmede flere gange forbi nettet men efter ca. 3 min gik den i nettet. 6,1 kilo vejede den men desværre var mit digitalkamera gået i stykker da vi skulle tage billeder så det eneste billede jeg fik var på alm. kamera. Skal nok se om jeg kan sende det ind på anden vis. Men dejligt med ny PR i græskarpe:)
Græskarpe på 6,1 kg.
Af: Jeppe Højrup |
03/06/2004