Hærget gedde fra Gudenåen

Af: Jan Hyllested |
19/02/2004

Jeg ville i dag “nøjes” med en lille hyggetur til Gudenåen.
Først fiskede jeg efter “grønlændere” men da jeg ikke efter en times tid havde fanget noget skiftede jeg til geddegrejet.
På en lille times fiskeri fik jeg 3 gedder med den største på 4 3 kg 90 cm. Alle fanget på en Zalt wobler i Firetiger. Alle gedder genudsat.
Den “store” gedde så i øvrigt meget hærget ud. Den halve af halefinnen manglede og der var store skrammer ned af siden. Den så nærmest ud som om den havde været på leg. Det lyder jo ikke videre sandsynligt. På den anden side er det jo mere usandsynligt at den var blevet overfaldet af en større gedde fordi så tør jeg altså ikke længere fiske gedder i Gudenåen….