Havørreder i Randers havn

Af: Jan Hyllested |
22/04/2003

Det gode vejr har i løbet af den sidste uge sendt masser af lystfiskere ned til Randers havn. Det har da også resulteret i masser af fisk.
Henrik Hansen fra Viborg talte i dag med en lystfisker der havde gjort det helt godt i løbet af ugen.
Han har fanget 6 havørreder over målet med den største på 67 cm – de fleste dog mellem 45 og 55 cm.
I går fangede han 6 aborrer. Den mindste var 35 cm. Den største vejede 1 4 kg.
Alle fiskene er fanget på flådfisket Power Bait i skrigende farver. Måske lidt utraditionel men det virker altså.
Der er nu kun en uges fiskeri tilbage inden Randers havnevæsnet indfører fredning af havnebassinet for at beskytte den udtrækkende smolt.