Hornfisk og multer

Af: Frank Sjøgreen |
11/09/2003

Jeg tog den 4/9 til Glatved ved 13 tiden for at se om Multerne var kommet. – Det var de ! Ude over sandet stod en kæmpe stime på 20-50 fisk men desværre lige udenfor kastevidde med let grej og brød. Ude ved molehovedet luskede der også et par fisk rundt men strømmen var for hård til at komme ned til dem – Øv !
Så jeg fangede nogle tobiser på sildeforfang og flådfiskede efter fladfisk et stykke tid – dog uden held men prøvede så hornfiskene fra ydermolen – og det virkede !!
Hornfiskene hamrede på de levende tobiser – mange gange bare for at lege med dem (hvilket de absolut ikke kunne holde til..) men også nogle gange for at spise dem ! – Jeg fik 24 hornfisk i løbet af eftermiddagen og aftenen på tobiser og hold da op hvor er de fede på denne årstid ! – En fisk på 70 cm. vejer 700 gram !!! – Og fighten er helt suveræn.
Da jeg tog hjem ved 21:30 tiden blev der også landet et par makreller men det var for få til at jeg ville fiske videre.

Frank Sjøgreen