Nu har jeg i flere uger hørt om alle de sandarter der bliver fanget på den nedre del af Gudenåen.
Det har derfor undret mig lidt at jeg “kun” fanger gedder. Ganske vist bliver langt de fleste sandarter fanget i mørke men der fanges trods alt nogle i dagslys. I går fiskede jeg frem til kl.20:00 hvor det har været mørkt i en time. Jeg mistede en mulig sandart men det var også alt.
Derimod gik geddefiskeriet i dagtimerne noget bedre. Jeg fik 4 gedder med de to største på 6 2 kg 89 cm og 4 4 kg 81 cm. Alle fisk fanget på woblere i grønne nuancer.
Vinden var frisk fra øst. Temperaturen lå på ca. 2° C og vandstanden var faldende under hele fisketuren.
Faktisk var vandstanden så lav da jeg skulle i land at skruen fangede et stort stykke plastic således at motoren stoppede. Det er faktisk ret irriterende at skulle fjerne plastic fra en bådmotor en mørk vinteraften midt på Gudenåen
.
Hvor er sandarterne ?
Af: Jan Hyllested |
11/03/2004