3/6-2003
Jeg tog storebror med til Golfmosen for at slappe af i det lumre vejr. Vores mål var at fange mange fisk uanset størrelsen så derfor fiskede vi et godt stykke over bunden med vores majs. Det gav også hurtigt nogle skaller on en flot rudskalle til Jeppe på ca. 300 gram. Lidt efter får jeg et godt hug fra en tung fisk og tror først det er en suder men efter et par små udløb kan jeg tvinge den op i overfladen: En stor brasen! Den blir kanet ind og må både finde sig i at blive vejet og fotograferet inden den får lov at svømme igen. 1 29 kg. og ny PR-brasen til mig! Vi har jævnligt hug derefter men kroger ikke alt og da pålandsvinden øges efter en time vælger vi at pakke sammen. Slutresultat: 5 skaller og en brasen til mig og 5 rudskaller og 6 skaller til Jeppe.
Hyggelig medetur med god bifangst
Af: Lasse Højrup |
03/06/2003