Nu er det blevet vinter og Fårup sø er isbelagt så jeg har påtænkt mig en lille prøvetur i weekenden. Men intet isbor er der til at opdrive ærgeligt for det gør det hele lidt nemmere.
Øksen bliver mit våben men det er lidt bøvlet for tit og ofte skal der en masse huller til før man finder de sortstribede.
Hvis i får lyst og tid kan i jo prøve lykken og der vil jeg anbefale højre side af søen når man står ved iskiosken.
Efter put and take søen og helt hen hvor marken slutter på højre hånd har jeg de bedste erfaringer.
Små kompakte blink med en lille rød ophænger det plejer at virke. Men vær nu forsigtige da isen nok ikke er 40 cm tyk.
MVH
Allan
Isfiskeri
Af: Anders Pedersen |
03/01/2003