Isfiskeri

Af: Chris Bodilsen |
07/01/2003

Så har vi igen været på isfiskeri denne gang i Nebel P&T.

Isen på søen var rimelig tyk ca. 20-25 cm så der skulle lægges kræfter i med øksen for at få hul. Men efter et stykke tid lykkes det da men hver gang vi slog med øksen i isen sprøjtede der iskoldt vand i hovederne på os så det var sgu en kold omgang men fiskes det skulle der jo :-).

Jeg startede med at fiske med jigs da de tit er meget gode i søen men efter ca 30. min uden hug og fingerne godt gennemfrosset skiftede jeg om til power bait og tog en dejlig varm kop kaffe.
Efter ca 1 1/2 time fik jeg et meget forsigtigt hug og linen blev slap. Jeg strammede linen op og gav modhug og kunne mærke fast fisk. Fighten foregik uden de vilde udløb og fisken blev landet med fangstkrog. Det var en lille regnbue på 1 5kg.
Min fiskemakker fangede en lille bækker på 1 2kg. Vi fiskede i ca 4 timer og vi fik kun de 2. Men sjovt det var det da.