Der bliver dagligt taget fisk både ved Rebæk og Svineryggen. Kim Madsen og Rudi Otto var ved Rebæk i tirsdags og fik 2 fine fisk på ca. 50 cm. De blev begge taget på flue. Der blev yderligere mistet et par fine fisk.
I onsdags var Rudi Otto og en kammerat ved Svineryggen. De mærkede dog ingenting men en anden lystfisker fik en undermåler og en skøn overspringer på 59 cm og 3 3 kg. Den var iøvrigt spækket med børsteorm og små sild. Så det er bare med at komme afsted hvis man vil have skæl på fingrene.