Efter tirsdagens tåge var det med nogen bævren jeg satte kursen mod Helsingør og SPORT DRES 3. dag under uge 9-turen med SVÆRD. Heldigvis var det smukt frost- og stjerneklart. Vel ude på Svenskersiden loddede skipper 4 m. Ned med pirkene og op kom “pislinger” – igen. Efter en 2-3 stop mere med samme resultat (jeg fik min eneste fisk den dag – 200g) tog vi nordpå og så lidt sydpå og så lidt nordpå igen. Det hele var krydret med et par stop hvor enkelte pislinger var oppe og vende. I radioen kunne vi høre at Lars Pryds havde fået en enkelt på 12 kg. Lidt senere havde Hans på BONITO også en på 12 kg. Det var efterhånden ved at være over middag da vi tæt på færgerne har et stop hvor der er 2 bukkede stænger. Jeg havde så æren af først at lande en på 2 9 kg til Thomas og så et “dyr” på 14 kg rent til Søren Adreasen. Det giver blod på tanden men ikke flere fisk! Så melder BONITO ind igen – nu har de 4 målere med den største på 20 kg! Det ville Skipper Kim heldigvis ikke have siddende på sig så han laver lige et stop – en bukket stang: Pickniks. Resultatet var en flot fisk på 14 2 kg = dagens vinder. Lige før vi tog ind blev vi vidner til målerfangst på SKJOLD. Faktisk blev vi viklet ind i linerne….. Anyway det blev til 2 flotte fisk på henholdsvis 12 7 kg og 16 2 kg.
Klart vejr og vægtige torsk til få
Af: Kim Holm Boesen |
26/02/2003