Klaus Vestergårds fangstrapport fra en eftermiddags-/aftentur efter suder i Donse Dam.

Af: Kim Holm Boesen |
25/06/2002

Turen havde været planlagt i måneder og jeg glædede mig meget idet jeg bl.a. fra Text-TV havde fået meldinger om at der var gang i fiskeriet. Jeg startede fiskeriet i en lille vig omkranset af åkandebælter (dem er der mange af i Donse Dam) og der gik ikke lang tid før den første skalle havde hugget. Efter de første ca. 50 skaller heriblandt en pæn rudskalle på 650 g. var jeg lidt træt af dem. Det var jo suder jeg var kommet efter. Jeg vidste at de kunne være drilske men at der skulle gå så lang tid (ca. 6 timer) førend at et af mine utallige modhug blev modsvaret af et vildt udløb fra en suder havde jeg ikke troet. Fighten var god og den flotte fisk landede sikkert i pandenettet klar til måling vejning og fotosession. I alt 2 7 kg. fordelt på 51 cm vidnede om en ganske rogntung madamme. Jeg fik ikke flere den aften men en ting er sikker. Suderfiskeri i Donse Dam har udviklet sig til en af mine favorittraditioner.