Kold hygge dag

Af: Sammy Kalvslund Khatib |
11/11/2002

En fiskekammerat og jeg tog til Glatved lørdag formiddag. Vi var der ved ca. 10 tiden og riggede vores stænger til. Min fiskemakker riggede desuden sit Surf Cast sæt til. Vi fiskede i et par timer uden hverken at se eller høre noget. Vi holdt en lille kaffepause mens vi iagttog 3 mennesker sejle rundt og fryse på havjagt. De havde tilsyneladende heller ikke heldet med sig. Efter vores pause fortsatte vi med at fiske i endnu et par timer. Stadig uden held så vi besluttede at pakke sammen og blev enige om at vi måtte stille os tilfredse med at det har været en kold hygge dag.