Lysflåd løftemetode og en rive gav udslag

Af: Jeppe Højrup |
24/07/2003

23/7-03
Vi havde aftalt en tur til Golfen efter sudere og var derfor dernede kl. 18.30 for at rive pladsen så vi var sikre på god aktivitet når vi ankom halvanden time senere. Vi startede med at dybdemåle præcist før vi fiskede med 2 eller 3 majskorn på vores flåd. I starten nåede vores majs dog aldrig bunden da rivningen havde tiltrukket en del skaller og rudskaller. Imens kunne vi også øve os på at bruge løftehagl dvs. et bly der næsten ligger på bunden og som har kort afstand til krogen hvilket betyder at når fisken tager agnen og løfter den en smule op i vandet så løfter flåddet sig og så hugger vi til! Vi tog en del rudskaller og skaller hver før jeg fik en sjov oplevelse: Da jeg var ved at rulle en kroget skalle ind mister jeg den og et splitsekund efter kommer der en ordentlig hvirvel på stedet en gedde! Det viste sig dog at den ikke havde fået fat på skallen for da jeg igen ruller en kroget skalle ind kommer der pludselig sej modstand og gedden har nu godt fat i skallen! Den når at tage 2 gode udløb før den snitter 0 20 linen over ca. 15 cm. over krogen! Skallen er også spyttet ud og da den driver ind kan vi se at gedden har snittet nakken over på den på trods af den høje fart skallen kom med utroligt! Lidt efter går mit flåd under massiv modstand fisken skråer til siden og knækker linen lige over krogen! Satans! Samme nummer laver Lasse 20 min senere da en god fisk suder får slidt sig af krogen. Der er dog masser af aktivitet på pladsen så vi er sikre på at vi nok skal få noget. Det begynder at blive tusmørke og vi monterer røde lysflåd. Straks efter får Lasse et løft og smækker modhugget med det samme. Efter en meget kort ubådsfight kunne vi lande den 1 25 kg. tunge fisk. Derefter er det Lasse der styrer showet: Først får han en suder på 1 1 der river flåddet under derefter kroger han en 1 4 kg. tung suder der bliver ved med at fighte vildt og til sidst får han en ret grim suder på et kilo med et hoved på størrelse med en ballon og en krop som en kæp.