25/7-03
Vi tog på endnu en aftentur efter sudere men da vi kom til pladsen var der allerede god aktivitet så vi kunne droppe rivningen. Vi lagde ud med et par skaller og rudskaller som vi morede os lidt med. Der var dog ikke lige så mange som sidst hvor vi havde revet før fiskeriet. Efter en times tid fik jeg et tungt hug og efter et enkelt udløb kunne vi nette en flot og tyk suder på 1 6 kg. Lige efter fik Lasse fat i en sivrod med sit tackle men heldigvis havde vi riven med så den skulle vi nok få fri! Et halvt minut efter sad riven med snor i urokkeligt fast i sivroden og ingen af os kunne rive den fri. Så talte vi 1 2 3 hvorefter vi begge trak til med fuld kraft. Uheldigvis røg vi begge temmelig klumpet bagover og satte os på rumpen da snoren ned til riven knækkede. Golfspillerne morede sig herligt mens vi skumlede over den tabte rive. Lasse riggede et nyt flåd til og i første kast havde det lige ramt vandet da det blev trukket hurtigt til siden. Tilslag og fast fisk der straks gik i luften. Ikke just brasen- eller suderagtigt men der var god vægt bag så
. Det tog lige et stykke tid før det gik op for os at vegetargedden fra sidste år stadig spiser majs og at det var den der havde overfaldet Lasses majs. Den cuttede for resten linen lige efter vi havde nettet den Den vejede små 700 gram men var overraskende fed på trods af sin åbenbare trang til regnorm og majs som endnu er det eneste vi har fanget den på på trods af adskillige spinture. Nå den skulle videre ud og det skulle vores flåd også. Lidt efter fik jeg på lysflåd en tynd suder på et kilo der fightede som en brasen
. Eller en (lille) sæk kartofler. Resten af aftenen missede Lasse et godt løft og fik ellers et par skaller på lysflåd.
Majsgedden kiggede forbi
Af: Jeppe Højrup |
26/07/2003