Da børnene skulle til amts mesterskaberne i badminton i Hobro tog jeg ned til Mariager fjord for at se om der var kommet gang i ørrederne. Først kørte jeg hen til Dania men her var der helt proppet med lystfiskere. Så jeg besluttede mig for at køre hen til Kongsdal. På rastepladsen holdt der kun en enkelt bil så jeg fik rigget grejet til. Nede ved fjorden gik der tre fiskere så jeg gik modsatte retning. Den første times tid var der intet der rørte sig i fjorden og de andre fiskere pakkede deres og tog videre. Jeg besluttede mig for at jeg ville tage et træk mere og nu kan det nok være at der kom gang i havørrederne. I løbet af en time havde jeg genudsat fem og mistet tre hvoraf den ene var en ordentlig kleppert – men så kom hugget omkring 2 meter fra stangspidsen og så kan det nok være at der blev trukket line af hjulet men jeg fik hurtig kontrol over den og fik den nettet en havørred på 56 cm og 1 7 kg. Det var en grov sulten en både blink og ophænger sad inde i munden på den. I næste kast fik jeg en overspringer på 45 cm og 0 74 kg. Og en halv time senere fik jeg endnu en på 44 cm og 0 78 kg. Og der i mellem 2 undermålere og 2 mistede men vandet kogte af havørreder og flere gange sprang de ud af vandet og op efter blinket.
Mariager Fjord
Af: Brian Thomsen |
18/01/2003