Masser af flade fra Disken

Af: Kim Holm Boesen |
16/10/2003

Med det gode skib NADIA havde Tommy Petersen fra FiskeAvisen arrangeret en hel dags tur efter flade. Lars Pryds – den storfiskende skipper fra NADIA styrede straks ned på Disken syd for Helsingør. Her lå vi og drev hele dagen i solskin og jævn vind og det gav fisk! Det sjove var at vinden kom fra nordvest mens strømmen var nordgående hvorfor at man skulle stå i kastesiden (styrbord) for at sikre at ens agn løb væk for skibet. Fangsten bestod primært af rødspætter hvoraf jeg fik 22 stk med kun en genudsætter. Desuden blev det til enkelte isinger skrubber og småtorsk. Den største rødspætte på skibet var på 1 1 kg min største var på 900 gram. Jeg vil tro at vi havde 300 flade med hjem hvor Skipper selv fik de fleste. Fra SVÆRD hørte vi om en spætte på hele 2 3 kg!